DNC - Dansk NeuroforskningsCenter

DNC blev indviet den 18. september 2009. Forinden havde politikere og fagfolk overvejet den optimale konstruktion og finansiering. Det første faglige udspil kom i 1998, og det var Indenrigsministeriets medfinansiering, som i 2004 satte skred i realiseringen. I 2006 godkendte Århus Amt byggeplanen og i 2007 godkendte Region Midtjylland projektet. Anlægsbudgettet var på i alt 138 mio. kr.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet støttede idemæssigt og økonomisk opførelsen af DNC, idet hjerneforskningen i Århus havde udviklet sig med rivende hast siden etableringen af PET-centret I 1993. Forskningen var unik med international anerkendt grundforskning og klinisk forskning.

Tilstrømning af forskere fra ind- og udland og etablering af skanningslaboratorier var foregået så hurtigt, at forskere og laboratorier var spredt over 7 forskellige områder i og udenfor Århus Sygehus. Situationen var uholdbar og samtidig var det et ønske at integrere billedforskningen i den kliniske forskning og samle de spredte, kliniske basallaboratorier i Neurocentret til et samlet laboratoriemiljø i DNC.

Se præsentationsbrochure om DNC her ...

       
 
Du er ikke logget ind [Log ind]
Århus Universitetshospital - Århus Sygehus, Bygning 10G, Nørrebrogade 44, 8000 Århus C
www.neuroforskning.dk